Vælg session...

Velkommen 

Dette intensive online kursus tilbyder personlig og faglig kvalificering i samtaler med børn og deres forældre. Hvordan bruger vi os selv i samtalen? Hvordan hjælper vi forældrene til større troværdighed overfor deres børn? … også når emnet er svært og følsomt for alle.

Underviser: Karen Glistrup, socialrådgiver, familieterapeut MPF og forfatter. 

Køb kurset her

Hvorfor dette kursus?

  • Børn sanser alt, og de forsøger fra de er ganske små at forstå sig selv og skabe sammenhæng i den verden, som de lever i.
  • Børn er også pårørende, og de sanser også det, som vi helst ville skåne dem for, når vi selv har det svært indeni p.gr. af sorg, en psykisk lidelse, en kompliceret skilsmisse, alvorlig sygdom eller andre belastende livsomstændigheder.
  • At ’skåne’ børnene med tavshed er en dybt rodfæstet men fejlslagen tradition i vores kultur
  • Tavshed om det smertefulde gør børnene usikre og planter følelser af skyld, skam og forkerthed.
  • Desværre bliver børns mestringsstrategier/mistrivsel i sådanne situationer ofte mistolket som noget, der er galt med barnet.
  • Eller børnene bliver slet ikke set, fordi de kan skjule smerten … ligesom deres forældre gør det.

Ganske mange har efterhånden været til et foredrag eller på et kursus med Karen Glistrup

De er taget hjem med ny inspiration til at hjælpe forældre med at få snakket med deres børn om den virkelighed, de er sammen om.

Gennem 9 INTENSIVE ONLINE SESSIONER à 1,5 – 2 timers varighed får du alle oplæg samt øvelser fra det 5-dages kursus, som Karen Glistrup har afholdt flere gange over de senere år. Fordelen ved et online kursus er, at undervisningen er fokuseret og uden afbrydelser, samt at du kan trykke på pauseknappen og gentage de enkelte oplæg efter behov. Igen og igen.

Gennem kursets praksisnære øvelser får du øget opmærksomhed på, hvordan du som fagprofessionel bruger dig selv i samtalerne med udsatte børn, unge og deres forældre. Du vil få mod til at træde nærmere og skabe en dialog med større åbenhjertighed og troværdighed.

Kurset er videobaseret og du strukturerer selv tiden. Du kan gennemføre det alene eller sammen med en gruppe kolleger på lige netop de tidspunkter, som passer godt for dig/jer.

Læs hele kursusbeskrivelsen her


Som en smagsprøve får du her indledningen til session 1


Udtalelser fra kursister på Karen Glistrups kursus

Psykolog i Palliativt Team og Familieambulatoriet, Region Syddanmark, Jonna Denice Selvejer skrev efter kurset: 

Det mindset, som Karen Glistrup advokerer, er et værktøj der ligger allerøverst i rygsækken hver dag når jeg har med børn, familier og forældre at gøre. Jeg har fra kurset fået en ro i maven når jeg fastholder behovet for at være ærlig overfor barnet.

Læs flere udtalelser her


Efter kurset kan du komme i dialog med Karen

Hvis du gennemfører dette online kursus, enten alene eller som del af en gruppe, vil oplæggene givetvis inspirere til dialog. Denne dialog vil vi gerne understøtte ved løbende at tilbyde en live-online session á 3 timer til fordybelse i grupper. Karen vil i disse sessioner give sparring og vejledning på konkrete temaer og udfordringer. Pris pr deltager bliver 500,- kr. ex. moms.

Fordybelsessessioner vil efter aftale også kunne rekvireres til lukkede grupper. Kontakt Mette Bahnsen (31253123).


Pris

Kurset koster 2399,- kr. ex. moms / 2998,75 inkl. moms

Ved køb til en gruppe på 10-20 personer gives 20% RABAT
Ved køb til en større gruppe eller til undervisningsbrug: Kontakt Mette Bahnsen (31253123).

Køb kurset her

Læs mere om Karen Glistrup og om universet SNAK OM DET