NUETS POTENTIALE

Uddrag fra filmen Mindful Medicin med hjerneforsker Richard J. Davidson. Hjernen er plastisk og glæde og velvære er en evne vi kan optræne….

Vi talte sidste gang om modstand og det kan være modstand på forskellig vis som ikke bare optræder når vi skal meditere, men i alle aspekter af at leve og være et menneske.

De fem forhindringer:

  1. Begær/tiltrækning (Sindet rækker ud efter noget.)
  2. Aversion/modsstand (Sindet trækker sig væk fra noget.
  3. Utålmodighed/rastløshed (Sindet hopper fra sted til sted.)
  4. Tvivl/mistillid (Sindet griber ind i sig selv og bremser processen.)
  5. Dvaskhed/kollaps (Sindet er drænet for vitalitet og synker)

Læs mere her om de 5 forhindringer og meditation

Du kan også læse dette, som jeg har skrevet om villighed, vågenhed og venlighed

POINTER FRA 3. SESSION 

  • Evnen til glæde og tilfredshed er en færdighed, der kan trænes. Akkurat som at lære at spille et instrument.
  • Kropslig forankring gennem åndedrættet, yogaøvelser, gående meditation eller kropsskanning er en kilde til at finde energi og glæde i nuet.
  • Yoga er meditation i bevægelse og kan hjælpe til at forene krop, tanker og følelser og dermed en bedre integration af eksempelvis smerte, som vi gerne vil væk fra.
  • Hvis vi prøver at komme væk fra – eller dulmer smerter eller ubehag – bruger vi en masse kræfter på undgåelse og det vil ofte øge og forlænge ubehaget. Og hvis vi “træner” os selv i at undgå at mærke ubehag, vil vi samtidig også få sværere ved at mærke glæde.
  • Det er muligt at have gode stunder, selv i stressende perioder i livet.