MOLSLABORATORIET 13-15/6 2025
Ønsker du at skabe flere sunde pauser og stunder med nærvær, virkelyst & kreativitet i hverdagen?
Kurset er for dig, der ønsker en dybere forbindelse til dig selv og dine omgivelser. Gennem en kombination af teori og praksis vil du blive introduceret til redskaber, der kan styrke din ro og skabe mere glæde i hverdagen.
Du får mulighed for at udforske, hvordan mindfulness og kreativ praksis kan bruges som veje til fordybelse og nærvær og i fællesskab undersøger vi, hvordan disse metoder kan integreres konstruktivt i dagligdagen.
Kurset kræver ingen tidligere erfaring med mindfulness eller kreativ praksis – blot en åbenhed og lyst til at udforske nye sider af dig selv.
Undervisere
Lærke Egefjord er læge, forfatter og billedkunstner og en hyppigt anvendt foredragsholder inden for kreative processer, mental sundhed og trivsel. Under kurset vil Lærke undervise i, hvad der sker både neurologisk og fysiologisk, når vi dyrker kunsten og det kreative, og hvordan du kan bruge din kreativitet til at forebygge stress og opleve indre ro og mere livsglæde. Læs mere om Lærke på www.laerkeegefjord.dk
Mette Bahnsen har arbejdet de sidste 18 år med formidling omkring mental sundhed via film, kurser og den online platform Mind Online. Cand. mag. i litteratur samt film & tv. MBSR-lærer ved Aarhus Universitet og yogalærer. Har bl.a. produceret filmene “Mindful Medicin”, “Styr på det hele – om unge, stress og mental sundhed”, og “Healthy Habits of Mind”. Se filmene på www.personafilm.dk
LÆS MERE… / TILMELD…




