MBSR - online kursus i mindfulness

Derfor skal du vælge MBSR

Vi lever i en tid, hvor 16,8% af den danske befolkning føler sig stresset i dagligdagen. Verdenssundhedsorganisationen WHO har vurderet, at stress og depression vil blive en af de største sygdomsfaktorer.

Mind Onlines MBSR kursus kan hjælpe dig til at mindske stress, uro og bekymring for at give mere plads til velvære, glæde og ro. MBSR reducerer symptomer på stress, depression og smerter og der er evidens for at MBSR kan forhindre, at stress udvikler sig til sygdom.

Du får håndgribelige redskaber, som kan flettes ind i en travl hverdag. Enkle metoder, der kan øge din livsglæde og mentale sundhed. Det er ikke et hvilket som helst mindfulness kursus Mind Online udbyder.

Forskningen bag MBSR

Der er 30 års forskning bag MBSR programmet, der bl.a. viser at det kan forebygge depressionen på niveau med antidepressiv medicin. De gavnlige effekter underbygges af hjerneforskning. Hjernes struktur og funktion ændres efter MBSR i områder, som står for reguleringen af stress. Når det er sagt, er det fint at tilgå programmet med en sund skepsis og selv afprøve, om det virker for dig. Det kræver imidlertid at du laver øvelserne, så du kan vurdere effekten af MBSR kurset ud fra det rette grundlag.

Hvad er MBSR?

Mindfulness Baseret Stress Reduktion blev oprindeligt udviklet af Jon Kabat-Zinn i 1979 ved Center for Mindfulness på University of Massachusetts Medical School i USA. I programmet træner du din opmærksomhed med øvelser i meditation, body-scan og yoga. Du får undervisning i eksempelvis stress-fysiologi og bliver introduceret for en venlig og accepterende tilgang til egne tanker og følelser, der kan ruste dig til at møde modgang i hverdagen på en mere konstruktiv måde.

Mindfulness betyder oprindeligt “at huske” og MBSR programmet hjælper dig til at komme i kontakt med kvaliteter i dig selv, som allerede er til stede.

Gode grunde til at vælge Mind Onlines MBSR kurser

Når du køber et MBSR kursus hos Mind Online, er du sikret det bedst tænkelige online kursus indenfor mindfulness og modtager direkte undervisning af de mest kompetente indenfor området både nationalt og internationalt.

Du kan selv strukturere din træning, så det passer ind i din hverdag. Træning i eget hjem – trygt, fleksibelt og enkelt. Du får professionel mindfulness til en lav engangspris på 957 kr. inkl. moms. for ONLINE MBSR. Har du købt adgang til ONLINE MBSR, beholder du denne adgang resten af livet, og kan genopfriske kurset efter ønske og behov.

Hvis du deltager i et MBSR kursus med fysisk fremmøde, kan det være en hjælp at have det online program, hvis du eksempelvis ikke har mulighed for at deltage i enkelte sessioner.

Mind Online leverer online MBSR kurser, udviklet til forskellige målgrupper i samarbejde med forskere og professionelle undervisere i mindfulness.

MBSR står for Mindfulness Baseret Stress Reduktion, og er et ni-ugers kursus i mindfulness, som kan gennemføres derhjemme. Et videnskabeligt dokumenteret program, som bl.a. hjælper med håndtering af stress, angst og depression. Kurset er både målrettet sygemeldte og raske mennesker.

Hvad indeholder Mind Onlines MBSR kursus?

Hos Mind Online får du et komplet MBSR kursus med ni ugers træning, der gradvist optræner dine færdigheder i mindfulness meditation og yoga.

Rejsen mod metal sundhed kræver beslutsomhed, og en målrettet indsats fra din side. Til gengæld fører MBSR kurset dig grundigt ind i teorierne bag øvelserne, og optræner gradvist dine færdigheder i mindfulness meditation og yoga.

Mind Onlines MBSR kursus består af ni sessioner, som varer i mellem halvanden og to timer samt en fordybelsesdag af seks timers varighed. Undervisningen er opdelt efter tema og indeholder videoklip, forklaringer og lydklip, som du følger punkt for punkt. Helt enkelt og overskueligt.

Du guides igennem hele din rejse af overlæge i psykiatri Lone Overby Fjorback, der leder Center for Mindfulness på Aarhus Universitet og har praktiseret yoga og meditation i mere end 30 år.

Køb kurset her

Få bedre kontakt til kroppen og sindet med online MBSR.

 

6O8A7364

Jon Kabat-Zinn og Lone Overby Fjorback.

 

canstockphoto28498398

Online træning giver fleksibilitet og frihed.

 

Du kan træne når du vil, hvor du vil.

 

Online MBSR er nemt at finde rundt i med overskuelig sessions og øvelsesoversigt.